Pleje af merinould

 

Uldprodukter af uspunden uld kræver som alle andre uldtyper en nænsom pleje og behandling, hvilket bevarer produktet i mange år frem.
Vi anbefaler rens og dermed ikke vask af vores uldprodukter - Medmindre der er sket et uheld.
I tilfælde af et uheld som resulterer i en plet på produktet, så bør du forsigtigt håndvaske pletten med koldt vand og uldsæbe - (Ikke gnubbe).
Produktet lægges herefter fladt til tørre.
Hvis pletten ikke forsvinder anbefaler vi rens af produktet.
Uld er et selvrensende og og antibakteriel naturprodukt, der i stedet for vask hænges eller lægges udendørs til luftning, eller det kan medbringes på badeværelset mens du bader :-).
Luftfugtigheden vil rense og friske ulden op.

 

 

Alle vores produkter er håndlavede af uspunden 100% ØKO-TEX certeficeret merinould.
Som med alle andre uldtyper betyder det, at produkterne i begyndelsen vil fælde og fnugge ved modstand og friktion.
Ulden består af korte og lange fibre, og det er de korte fibre, der arbejder sig ud mellem de lange fibre, og dermed fælder og fnugger.
Ulden vil over tid blive mere fast og tilsluttet, og dette vil reducere afgivelse af uld.
Fnuggen betegnes ikke som en reklamationsfejl, da det er en naturlig del af vores skønne naturprodukt.